Fra fed – til slank – til stærk?

Hvad er sundhed for dig?

Året er 2007 og jeg er lige kommet hjem fra mit livs rejse i USA. Jeg har masser af gode oplevelser med hjem i bagagen, og så lige +15 kg mere fedt på kroppen. WHAT A TRIP! 

Januar 2013 348

Billedet er taget en måned inden jeg kom hjem

Ej, jeg var oprigtig ked af min krop – og har alle dage været det – men nu kunne jeg se at det var helt galt. Jeg er 168 cm høj og vejede ved hjemkomst ca. 75 kg.

Her startede mit rejse – mod voksenlivet, mod vægten, mod depression og mod kampen om at blive et sundere individ. Og det var ikke en rejse der kunne reddes med en kur på 5 dage – eller hvad der nu findes derude 😉

Året blev 2013 og kroppen så smækker ud – men jeg ville have mere! Og næste skridt var da oplagt: Bikinifitness 2014! Selvom jeg skulle tage en masse på, reagerede min krop stik modsat, fordi den var vild med al den lækker træning den fik 6+ gange i ugen! Clean eating var virkelig i min krops ånd! Nej, jeg havde ikke menstruation, og jeg led lige pludselig af akne i en alder af 26, og min krop var brugt som bare fanden! Men hey! Jeg så for helvede jo godt ud 🙂 Bryster var også lige meget – jeg havde jo en god røv! Så fedtprocenten skulle bare yderligere ned.

IMG_9167

ca. 64 kg og en fedtprocent på 16-17 stykker

Sommeren 2014 vejede jeg små 60 kg og havde en fedtprocent på lige under 15. Det lyder sikkert fint nok for nogen, men min krop havde det altså ikke godt! På det her tidspunkt havde jeg ikke haft menstruation i et halvt år, og mine bryster var forsvundet helt. Mit ansigt lignede at jeg var 14 år gammel, på grund af hormonforvirring i min krop.

mig

Da jeg var på min laveste fedtprocent – og drømte om bryster

Jeg fik så mange komplimenter! Men jeg fik satme også skæld ud! Åh, hvor min familie og venner bare savnede mig – men jeg havde sgu ikke tid. Træning, mad, arbejde og så søvn kom bare først og det tog ca. 23 timer af mit døgn!

SÅ DET STOPPEDE BARE LIGE DER! 

Spol frem til i dag. Jeg er stadigvæk 168 cm høj (jeg er heldigvis ikke skrumpet i højde – det frygter jeg sådan jo ældre jeg bliver :P) og jeg vejer 68 kg. Jeg ved ikke hvad min fedtprocent er, jeg ved ikke hvad jeg måler i taljen, eller hvad min bodyage er.

2015-10-10 20.58.47

68 stærke kilo – og styrken bliver kun bedre og bedre 😉

MEN JEG VED, at jeg kan spise sundt og varieret og holde min vægt.

Jeg ved at jeg bliver stærkere og stærkere i min træning.

Jeg ved jeg kan fylde min BH ud.

Og jeg ved at jeg skal købe tamponer én gang i måneden.

Mit ansigt er ikke overtaget af bumser mere (ikke hele tiden i hvert fald), og jeg har aldrig været lykkeligere.

DET er sundhed for mig. Hvad er sundhed for dig?

2 thoughts on “Fra fed – til slank – til stærk?

  1. Maria siger:

    Se det kan jeg relatere til. Efter en hulens masse år med anoreksi, 3 indlæggelser og hvad ved jeg, fik jeg øjnene op for at blive stærk. Pludselig fik maden en funktion. Kroppen skulle fungere, og det krævede energi. Vægten blev bare et tal. Så længe jeg lå indenfor min vægtklasse, så var det fint. Ingen gik op i det alligevel. Pludselig var der et mål, som gjorde, jeg ikke kunne lade mine følelser påvirke min spisning i samme grad som tidligere. Der skulle flere kg på stangen, og det krævede mad, energi og tilpas træning – hverken for meget eller for lidt. Med træningen kom nye venner, et tilhørsforhold og en helt ny glæde til træning og livet. Her 3 år efter jeg startede på målet om at blive stærk, kan jeg konkludere, det virkelig har været godt til mig. Alle de oplevelser, nye venner og et sundere syn på egen krop og evner træningen, klubben og sporten har givet.

Skriv en kommentar