CrossFit fik mig til at elske min krop

Jeg har aldrig været god til at presse mig selv. Når jeg havde været nede og træne i Fitness World i 1,5 time,  kunne jeg sagtens komme ud af døren uden en dråbe sved på panden. Jeg koncentrerede mig lidt for meget om mit udseende, træningstøj og selfies fremfor selve træningen. ‘Se mig, jeg træner’- var mere målet end selve udbyttet af træningen.

Processed with Moldiv

Første forsøg med cleans – ikke succesfuldt 😛

Sørgeligt? Hell yeah.. Hvorfor bruge 1,5 time i et træningscenter, hvis du ikke får noget ud af det?

I maj måned skiftede jeg Fitness World ud med Spartan Mentality CrossFit. Min ryg var endelig blevet stærk nok til at klare den ret hårde træning, som CrossFit indebærer og det skulle fejres med et medlemskab!

Jeg har snuset lidt til CrossFit før, så mange af øvelserne var ikke fremmede for mig – men jeg følte mig helt klart på udebane og helt grøn igen. Jeg startede ud med at tage holdtræninger, da der var instruktør på og jeg derfor kunne få den nødvendige hjælp til at komme igennem træningerne, og det var (pardon mit franske) FUCKING hårdt. Jeg gik ofte lige hjem på hovedet i seng efter mine træninger, fordi jeg var helt færdig!

2015-10-07 15.19.35-2

I takt med at jeg bare VILLE være stærkere, hurtigere og bedre, ændrede mit syn sig på min krop. Det var ikke noget jeg lagde synderlig meget mærke til i starten – men jeg begyndte at se på min krop som en ting der skulle kunne yde og holde til noget. Jeg begyndte at misunde de piger med lidt sul på kroppen, fordi de havde kæmpe, store og stærke lår, og kan squatte mere end min kropsvægt EASY!

2015-10-07 15.20.19

Mit fokus flyttede sig fuldstændig fra en æstetisk flot krop, til en stærk funktionel krop!  Jeg blev gladere for mig selv, og stolt af mig selv når min krop kunne yde mere en gangen forinden.

Jeg kunne heller ikke se mig selv i tusind spejle når jeg trænede – så der sparede jeg også lidt tid 😛 At jeg så lignede en hulemand efter hver træning, det tog jeg ikke så tungt.

Det pæne træningstøj er også gemt væk, og de gamle klude er kommet frem igen. CrossFit er hårdt, beskidt og giver blå mærker – men det er FUCKING AWESOME!

CrossFit er grunden til at jeg har fået en sundere syn på min krop, er blevet stærkere, har fået nye venner, et ‘tilhørsforhold’ til mit træningsted og tilmed at jeg har fundet kærligheden ❤

2015-09-21 15.56.48

Vi ‘øver’ grebsstyrke og driller hinanden 🙂

2 thoughts on “CrossFit fik mig til at elske min krop

  1. christina siger:

    Skøønt indlæg 🙂 Man kan mærke at du er glad og at det kommer lige fra hjertet. Det kan man kun selv blive glad af 🙂

Skriv en kommentar